En undren blev til Haveno

Som læge har jeg gennem mange år mødt mennesker i vidt forskellige livssituationer. Det gav mig en nysgerrighed og interesse for de relationer, vi indgår i, og den betydning de har for vores liv.

Jeg blev nysgerrig på de tanker, mennesker gør sig om kærlighed, parforhold og det at finde en partner. Ikke mindst hos dem, der ønskede et forhold, men som endnu ikke havde fundet den rette.

På et tidspunkt stod jeg også selv et sted i livet, hvor jeg gerne ville finde den eneste ene.

Jeg forsøgte at forstå datingsiderne, men jeg kunne aldrig rigtig spejle mig i dem. Jeg havde svært ved tanken om at præsentere mig selv gennem nogle få billeder og en kort tekst og derefter blive valgt til eller fra af mennesker, som intet vidste om mig.

Når jeg sad og kiggede på andres profiler, begyndte jeg selv at gøre præcis det samme. Jeg vurderede mennesker ud fra nogle få billeder og ganske lidt information. Og selvom det var sådan systemet fungerede, brød jeg mig ikke om den måde at tænke på.

For min egen erfaring var, at mennesker sjældent kan reduceres til et førstehåndsindtryk.

Alligevel oplevede jeg, at meget dating handler om at tage stilling til mennesker, før man egentlig har lært dem at kende.

Samtidig oplevede jeg, at det var vigtigt for mig at møde mennesker, som var nogenlunde samme sted i livet som jeg selv. Mennesker med lignende værdier, erfaringer og ønsker for fremtiden. Ikke mennesker, der nødvendigvis lignede mig, men mennesker, hvor der var et fælles udgangspunkt for at forstå hinanden.

Den kombination havde jeg svært ved at finde.

Jeg savnede en måde at møde mennesker på, hvor man fik mulighed for at lære hinanden at kende, før man traf sin beslutning. Hvor et førstehåndsindtryk ikke nødvendigvis skulle afgøre alt.

Jeg begyndte derfor at læse mere om tiltrækning, relationer og menneskelig adfærd. I starten var det egentlig bare min egen nysgerrighed. Jeg havde ikke planer om at starte en virksomhed, og Haveno fandtes ikke som idé på det tidspunkt.

Men jo mere jeg læste, desto mere begyndte jeg at undre mig.

Jeg kunne ikke slippe tanken om, at der måtte findes en bedre måde at date og møde mennesker på.

Det, der begyndte som en personlig undren, udviklede sig efterhånden til flere års arbejde med at læse, undersøge og udfordre mine egne antagelser om tiltrækning og relationer. Undervejs ændrede idéen sig mange gange, men spørgsmålet var det samme: